Når du skal lave en god landingpage, skal du lige have styr på et par ting - gerne før du går i gang. Husk, at hvis du laver en landingpage uden et klart formål, er der større chance for at den ikke bliver læst, eller ikke bliver fundet vigtig af Google (og så er det jo nytteløst arbejde).
Herunder kan du læse min plan for dette blogindlæg. 👇
1: Hvad er formålet med din landingpage?
Først skal du selvfølgelig vide hvad siden skal handle om, og hvad du vil have din besøgende til at gøre på siden.
2: Hvordan skal læseren finde siden?
Du skal tænke over hvordan siden skal findes. Skal den blive synlig på Google skal du søgemaskineoptimere siden til det, blandt andet ved at lave gode SEO-optimeret tekster.
Men det kan være fint bare at lave en landingpage som skal bruges til at indsamle mails til nyhedsbrev, som du bare linker til rundt fra din egen side. Eller det kan være en artikel som ikke har stor almen interesse, men du måske bare vil dele på dine sociale medier.
3: Lad læseren se det vigtigste først
Alt efter hvad du ønsker at den besøgende skal foretage sig på din landingpage, skal du gøre op hvad der er vigtigst for siden. Det vigtigste skal være øverst på din landingpage, helst over fold på mobil (den del som vises uden du skal scrolle ned).
Er formålet at indsamle mails til nyhedsbrev, så sørg for at tilmeldingen ligger øverst. Er det en side med kontaktinfo, så sørg for at kontaktinformationen ligger i toppen. Er det et blogindlæg med et konkret svar, så skriv svaret som det første.
4: Husk altid disse ting på din landingpage
Jeg ser ofte nogle ting som glemmes, når man laver en landingpage. Jeg glemmer ofte selv essentielle ting, indrømmet. Men når jeg har skrevet et blogindlæg, tjekker jeg altid lige for disse ting:
- Ved læseren hvad de skal gøre, når siden er læst?
- Er det naturligt at klikke sig videre til andet indhold? - Husk tydelige CTA'er (call-to-action)
- Såsom købsknap, link til andet sted, tilmelding til nyhedsbrev eller lign. - Forstår man sidens formål straks?
- Uden at skulle scrolle ned (på mobil)!