Gratis værktøjer til din webshop / hjemmeside

Internettet er fyldt med gode og gratis værktøjer og programmer, til dig som har en webshop eller hjemmeside. Det kan f.eks. være gratis værktøjer til redigering af billeder, tjekke din SEO-status, skrive tekster mv.

Find listen over gratis værktøjer herunder 👇

Se også: Gratis SEO-værktøjer

Gratis værktøjer til billeder

Billeder er væsentlig at have fokus på, når du opbygger og retter din hjemmeside. Gør du det forkert, vil du nemt kunne gøre din side langsom, få slørede billeder eller måske bare gå glip af bedre billedkvalitet.

Og ved du hvad? Der findes fuldstændig fantastiske online værktøjer til, at få bedre billeder til din hjemmeside eller webshop. Jeg bruger de her billede-værktøjer dagligt!
Blik klogere på billeder til hjemmesider.

> Tip mig om et gratis billede-værktøj

Fritlægning af billeder - Fjern baggrund på billeder

Fjern baggrunden på billeder.
Dette fantastiske online værktøj fjerner baggrunden på alle dine billeder, og giver dem gennemsigtig baggrund.

  1. Upload dit billede (uanset baggrund og kvalitet)
  2. Værktøjet fjerner baggrunden, og gør den gennemsigtig
  3. Download

I den gratis version vil du kun have mulighed for at downloade billederne i omkring 400*600 / 600*400 px.

👉 Prøv Remove.bg
  

Konverter billeders filtype - F.eks. fra .png til .jpg / .webp til .jpg

Konverter billeder f.eks. fra .png til .jpg
Billeder i .png fylder ofte for meget, og du kan komprimerer størrelsen meget, hvis du konvertere til .jpg. På din hjemmeside eller webshop giver det sjældent mening, at bruge .png (medmindre du har brug for gennemsigtig baggrund).

  1. Upload dit .png billede
  2. Værktøjet konverterer (og komprimerer) billedet til .jpg
  3. Download

Du kan komprimere op til 20 billeder i ét hug.

👉 Prøv png2jpg
Brug for andre filtyper? Så se også jpgConverter.
  

Komprimér billeder - Gør dine billeder mindre

Gør dine billeder mindre.
Du skal - altid - kører dine billeder igennem en komprimering, før du uploader dem på din webshop eller hjemmeside. Unødigt store billeder gør din side langsom.

  1. Upload dit billede
  2. Værktøjet komprimerer billedet (ofte 50-90%)
  3. Download

PNG billedefiler fylder meget. Overvej om du faktisk har brug for billedet i .png format? Medmindre du skal bruge billedet med gennemsigtig baggrund, skal du i stedet konvertere billedet til .jpg, da det fylder mindre på din webshop/hjemmeside.

👉 Prøv TinyPNG
  

Lav AI generede billeder - Lav billeder ud fra beskrivelse

Generer billeder ud fra en beskrivelse.
Har du brug for et billede som du ikke selv kan lave, så kan du få hjælp via kunstig intelligens. Beskriv hvordan billedet skal se ud, og du får det genereret.

  1. Beskriv med ord hvad din billede skal indeholde
  2. Få genereret billedet ud fra beskrivelsen
  3. Download og brug

Personligt synes jeg, at du skal overveje hvordan disse billeder virker på dine besøgende. Jeg synes ikke de er ret tillidsvækkende, og jeg bruger dem derfor ikke "synligt".

👉 Prøv CoPilot Designer
  

Lav GIF ud fra billeder og video

Lav dine egne GIF billeder/videoer super nemt.
Du med med dette tool lave dine egne GIF-billeder blot ved at uploade enten en række billeder, eller videoer som du vil lave om til en lille GIF-video.

  1. Upload billeder eller video (se anden fane derinde)
  2. Vælg hvor hurtig billederne skal skifte
  3. Download og brug

Det her er et helt fantastisk værktøj til at lave GIF'er til brug på hjemmesiden, nyhedsbreve og SoMe opslag.

👉 Prøv EzGIF
- Husk evt. at komprimere din GIF-fil med FreeConvert
  

Gratis værktøjer til video

Video er en af de ting jeg personligt synes er lidt svært - og det tager enormt lang tid! Jeg kan ikke (endnu) give dig et værktøj, som kan producere selve video-indholdet, men jeg kan hjælpe dig med at gøre det bedre.

Tip mig om et gratis video-værktøj

Optag din skærm - Film det du laver på skærmen

Lav optagelse af det du laver på din skærm.
Har du kunder, hvor du skal vise en funktion eller proces, som du laver på din skærm, kan dette værktøj hjælpe dig. Du kan filme det du laver på din skærm, også med mulighed for, at vise dig selv på videoen samtidig.

  1. Opret gratis bruger
  2. Film det du laver på skærmen
  3. Download

I den gratis version kan du have op til 20 videoer gemt. Hver video kan max være 5 minutter.

👉 Prøv Loom
  

Videoredigering - Rediger videoer på iPhone

Rediger dine videoer på iPhone.
Når jeg har optaget en video, bruger jeg iMovie på iPhone (IOS) til at tilføje tekst, klippe i videoen, fjerne lyd og/eller tilføje musik. Den virker jo, desværre, kun til iPhone/IOS enheder.

  1. Download app'en på din Apple enhed
  2. Upload din video og rediger det du vil
  3. Download

Det er ikke det mest avancerede værktøj, men til basal redigering fungerer det fint.

👉 Prøv iMovie
  

Komprimer videoer i alle formater

Komprimer dine videoer, uanset format.
For at spare plads når du skal uploade en video, kan du vælge at komprimere den, så den fylder mindre - og derved belaster din sides loadhastighed mindre..

  1. Upload filen (max 1 gb)
  2. Foretag indstillingerne
  3. Komprimér og download

Du kan fantastisk mange ting med det her værktøj, så gem linket!

👉 Prøv FreeConvert
  

Gratis værktøjer til tekst

Tekst er en af de vigtigste ting på de fleste både webshops og hjemmesider. Du kan, med nedenstående online værktøjer, få hjælp til at skrive tekst, rette tekst og tjekke for grammatiske fejl i tekster. Gratis? Jeps, der er mange gratis online værktøjer til tekst.

Tip mig om et gratis tekst-værktøj

AI chat - Skriv & ret tekster med kunstig intelligens

Få inspiration, skrevet tekst eller ret tekst.
Har du en webshop eller hjemmeside, ved du, at der skal skrives meget tekst. Det kan du få hjælp til med AI chats. Skriv tekster, rette dine nuværende tekster for grammatiske fejl eller bare få inspiration til det du skal skrive.

  1. Find den chat du bedst kan lide (se links herunder)
  2. Skriv tekster, ret tekster mv. - Få min hjælp til AI
  3. Gennemgå altid AI skrevne tekster før brug

Jeg bruger disse chats som min personline assistent dagligt. Hav den altid åben, spørg, skriv og ret hvad som helst.

👉 Se mest populære AI chats
  

Skriv semi-automatiske tekster i Excel - Brug regneark til tekstskrivning

Er du okay med Excel, kan du skrive tekster deri.
Hvis du synes, at tekster skabt med ChatGPT ikke rammer din tone-of-voice, så kan du skrive dem i excel/regneark. Du behøver ikke være verdensmester i excel, men du skal have lidt erfaring.

  1. Lav udtræk af (f.eks.) dine produktdata
  2. Brug formlen som vist herunder
  3. Gem og indlæs på din side

Metoden kan også bruges til at skrive Title tags, Meta beskrivelser og lignende.

Sådan skrives tekster i Excel formel
Formlen fra eksemplet er: ="Dekorer hjemmet med den "&E3&", fine "&B3&" "&D3&" i den fine "&F3&" nuance, i den kendte "&C3&" serie."

👉 Kontakt mig og få hjælp
  

Gratis værktøjer til markedsføring

Indrømmet! Jeg er bestemt ikke 100-meter mester i at designe bannere, hjemmesider eller noget andet for den sags skyld. Derfor har jeg afgørende brug for hjælp, når jeg skal have noget designet. PS: Denne hjemmeside har jeg faktisk selv "designet", dog ud fra en designskabelon - og nedenstående værktøjer.

Tip mig om et gratis markedsførings-værktøj

Lav prof marketing materiale - Lav bannere, billeder, GIF, videoer mv.

Lav alt du skal bruge til din synlige markedsføring.
Dette online værktøj er et af mine absolut mest brugte. Med Canva kan du lave alt indenfor synlig markedsføring såsom bannere, billeder (redigering), små videoer, GIF-videoer og hvad ved jeg. Til alle medier og med gode skabeloner.

  1. Opret en gratis bruger
  2. Lav bannere til din side, SoMe, mail osv.
  3. Husk at komprimere, før du bruger materialet

Der er mange begrænsninger på elementer, skrifttyper, farvevalg mv., men i den gratis version er der rigelig med muligheder.

👉 Prøv Canva
  

Tekst-generator til facebook/instagram

Gør teksten på dine SoMe opslag lidt mere spændende.
Nemt lille online værktøj til at ændre skrifttype på dine opslag på facebook og instagram.

  1. Skriv den tekst du vil have ændre skrifttype på
  2. Find skrifttypen du vil bruge
  3. Kopier og brug teksten på dine sociale medier

Pas på med overdreven brug af det, det er trættende at læse. Brug det til overskrifter, eller at pointere noget i et opslag.

👉 Prøv Meta Tags Font Generator
  

Få vist dit firmalogo i Gmail app.

Få vist dit logo når du sender mails til @gmail's.
Brugere af Gmail app'en får vist et logo på mails de modtager - såfremt virksomheden kender dette trick.

  1. Opdater dit profilbillede for de e-mailadresser du udsender mails fra
  2. Få derefter dit logo vist, når mails læses i Gmail app'en
  3. Opnå ekstra synlighed (gratis!)

Det koster dig ikke en krone, og det er virkelig nemt at opdatere og få ekstra synlighed!

👉 Sådan får du dit logo vist i Gmail app
  

Gratis værktøjer til hjemmeside/webshop

Nærmest uanset hvilket webshop system, eller hjemmeside system, du har, kan du have brug for lidt kodning eller andre rettelser. Der bruger jeg selv nogle forskellige værktøjer, ikke mindst bruger jeg ChatGPT, selvom den ikke er nævnt herunder.

Tip mig om et gratis shop/site-værktøj

HTML generator - Lav HTML-kode uden at kunne kode selv

Få lavet en færdig HTML-kode til at indsætte på din side.
Jeg bruger dette værktøj til både at rette det kode jeg selv forsøger mig med, men også at skabe ny HTML-kode. Værktøjer er nemt og kan betjenes af de alle.

  1. Skriv eller indsæt teksten du vil have i HTML
  2. Lav de rettelser du har brug for
  3. Kopier koden, og indsæt på din side

Du kan også bruge dette HTML-værktøj til at rense kode.

👉 Prøv HTML-online
  

Andre gratis værktøjer

Her er de sidste gratis online værktøjer, som jeg ikke lige vidste hvordan jeg skulle gruppere. Husk at give mig et tip, hvis du har et godt online værktøj, som du vil dele med andre webshop- og hjemmesideejere.

Opgavestyring - Online adgang til opgaver og deling mellem kollegaer

Hold styr på dine opgaver, noter mv.
Jeg bruger aktivt Trello til alle typer af opgaver jeg skal lave - faktisk både privat og arbejdsmæssigt. Det smarte er, at du kan lave dit eget skrivebord, dele det med andre og dele opgaver mellem hinanden. Også kommunikationen fungerer godt i Trello.

  1. Opret en gratis bruger
  2. Opret dit først board (skrivebord) og opgaver (cards)
  3. Få dine kollegaer/ansatte med på Trello og del opgaver

Du kan bruge Trello på mange måde. Tænk på Trello som små gule lapper på en opslagstavle. I Trello kan du bestemme hvor mange tavler du vil have, hvor mange gule lapper og hvordan de gule lapper skal flyttes rundt. Du kan tilføje noter, tekst, billeder, filer, links osv, på alle opgaver - og tagge andre på opgaver.

👉 Prøv Trello
  

Online regneark - Lav regneark online, som også kan deles

Opret regneark online, og undgå de forvinder.
Jeg har selv tidligere kun brugt Excel, men nu bruger jeg disse online-regneark dagligt. For mig er det væsentlig at de kan deles, så mine kunder og andre kan læse, og evt. redigere indholdet i dem. Så er jeg fri for at skulle sende filer rundt.

  1. Gå til hjemmesiden og opret Google bruger
  2. Opret alle de ark du vil og gem på din Google bruger
  3. Gem, og evt. del med kollegaer eller andre

Når du deler, vælger du om andre skal kunne redigere indholdet. Du kan også vælge, at det kun er inviterede som kan tilgå regnearket.

👉 Prøv Google Sheets
  

Lav en kalender - Skab selv en printvenlig kalender

Lav din egen kalender med farver, mærkedage osv.
Her kan du lave en basal kalender, som selvfølgelig er printvenlig. Du bestemmer selv farve, vælger startdato og periode, og tilføjer evt. tekster. Det er virkelig nemt og lige til.

  1. Udfyld basal data for kalenderen
  2. Se kalenderen og download den
  3. Print ud

Det er ikke den mest avanceret kalender, men det er netop det jeg godt kan lide ved den.

👉 Prøv kalendersiden
  

Online møde - Hold online møde med video

Opret online møde med link til nu eller fremtid.
Med Google Meet kan du - super nemt - oprette et møde, som kan afholdes når det passer dig. Du får en unik URL som du kan sende til dem som skal deltage på mødet.

  1. Tryk opret møde, eller lav egen kode til mødet
  2. Del linket med deltagerne
  3. Tilgå mødet, og du er i gang!

👉 Prøv Google Meet

Tip mig om et gratis værktøj

Få hjælp til din webshop eller hjemmeside

Har du ikke helt fundet løsningen i de gratis programmer og værktøjer? Så lad mig hjælpe dig til vækst. Jeg har arbejdet med e-commerce siden 2010, og har erfaring med både fysiske butikker, webshops, kunder, optimering, drift og generel virksomhedsdrift.

Og jeg synes stadig det er drøn-spændende

Jeg ved ikke noget bedre, end at stikke snablen i et nyt projekt. For mig, er det en sand fornøjelse, at lave en gennemgang af en side, tjekke SEO-status eller hjælpe med at løse problemer. Lyder det kedeligt for dig? Så lad mig gøre det!

  • Gennemgang af din webshop/hjemmeside
    Jeg gennemgår din hjemmeside eller webshop, og tjekker gængse funktioner og opbygning af siden. Jeg vil f.eks. komme omkring spørgsmål som; Forstår jeg dit koncept? Fungerer siden efter hensigten? Er det nemt at købe/kontakte dig/eller hvad målet er?
  • Gør-det-selv SEO
    Jeg kigger på din hjemmesides søgemaskinevenlighed. Jeg finder ud af hvad der skal gøres, for at optimere siden - og så sender jeg dig opgaverne. Men opgaverne, dem skal du selv lave. Bare rolig, du skal ikke være SEO-haj, for jeg hjælper dig med løsningerne.

Artiklen er skrevet af Steffen Andersen

Sidst opdateret: 6. okt. 2024

Det behøver ikke være så svært, at få gang i biksen 🚀
» Kontakt mig 
«

GangiBiksen.dk | Sitemap | SAMK ApS | CVR 37306223