Forstå hvad GEO er, og hvorfor vi taler om optimering til ChatGPT

AI er for mange blevet en naturlig hjælper i hverdagen - både på jobbet, men især også privat. Derfor skal du nu også tænke GEO, når du laver SEO optimering.

Men hvad er GEO?

Lad os kigge lidt på hvordan du optimerer dit website til f.eks. ChatGPT søgeresultater.

Obs! Det her er ikke en guide til hvordan du GEO-optimerer (den er undervejs), men en forklaring af om du skal GEO-optimere.

Få styr på begreberne

Før vi kommer for godt i gang, skal vi lige forstå begreberne omkring AI.

  • AI Artificial Intelligence | Dansk: Kunstig Intelligens
  • LLM -  Large Language Model | Dansk: Stor sprogmodel
  • GEO Generative Engine Optimization | Dansk: Generativ søgemaskineoptimering
  • SEO - Search Engine Optimization | Dansk: Søgemaskineoptimering

Søger mine kunder på ChatGPT?

Ja! Og den udvikling sker hurtigere end jeg kan nå at skrive den her sætning. Der er mange undersøgelser omkring brugen af AI - men, men tallene er alle ret vilde.

  • 50% af forbrugerne bruger AI chats regelmæssigt til søgninger
  • 37% af forbrugerne starter søgningen på AI chats i stedet for Google (læs mere)

Og altså, bare rolig..

Du skal ikke vende om på hele din SEO-tankegang på grund af det her. Google har på mange måder (endnu) sat definitionen af hvordan en hjemmeside læses - og derved hvordan du søgemaskineoptimerer din hjemmeside.

SEO vs GEO

SEO er søgemaskineoptimering og GEO er optimering til AI chats, som f.eks. ChatGPT.

Som grundregel er min holdning, at når du fokuserer på SEO, så gavner du GEO. Grundlæggende har Google sat en standard for hvad god optimering er af en hjemmeside - og den følger AI chats såsom ChatGPT mv.

Hellere lille og vågen end stor og doven

Noget kan endda tyde at det bliver nemmere at være "lille og vågen". Med det mener jeg, at har du styr på din side, din data og kan du formå at vise at du er ægte - og ægte klog på dit felt. Ja, så vil du faktisk kunne blive nævnt som svar i AI chats.

Også uden at du ligger i top 10 på Google, ja!

Netop dét er måske noget jeg synes er fantastisk spændende. Dog betyder det ikke, at det ikke har en styrke at være stor (mange links ind, mange sider, meget velskrevet tekst osv).

Men det betyder at DU har en chance!

Hvilke AI chats optimerer vi til?

Der findes efterhånden en del forskellige AI chats som vi så optimere til. Det er stadig sådan, at Google har langt den største søgevolumen i Danmark - den position har ChatGPT stadig når vi taler generative chats.

Der er mange forskellige AI chats, her er bare et par stykker som er værd at nævne her:

  • ChatGPT - Den (for danskerne) mest kendt AI-chat som kickstartede hele AI-bølgen.
  • Gemini -  Google's version af en AI-chat som fungerer ganske udmærket.
  • Claude - En version som i SEO-branchen har været kendt for at skrive gode tekster.
  • Grok - Elon Musk AI chat som bl.a. kan generere ret fine 6-sekunders videoer (gratis).
  • Leonardo - En AI som laver ret gode billeder, f.eks. miljøbilleder for webshops.

Obs! Alle ovenstående AI-chatsystemer har både gratis og betalte versioner.

Sidst opdateret: 4. feb. 2026

Vil du have hjælp til AI-tekster på din webshop?

Jeg har efterhånden arbejdet en del med AI-tekster til de hjemmesider og webshops jeg hjælper. Noget bedre end andet, indrømmet. Men det udvikler sig lynhurtigt, og derfor er én tekst skrevet af ChatGPT i dag, ikke den tekst du står med om 5 år - tro mig!

Lad os tale om AI på din hjemmeside

Jeg kan hjælpe med SEO-optimerede tekster (f.eks. produktbeskrivelser, kategoribeskrivelser, blogindlæg - og meget andet tekst.

Steffen Andersen
Søgemaskineoptimerings-gut som giver dig Gang i Biksen 🚀
Jeg er købmand og jeg elsker udvikling. Søgemaskineoptimering er min måde at give dig Gang i Biksen - uden det koster en formue.
👉 Lær mig at kende!
👉 Hvorfor vælge mig?